Om animation
Animationsmediets styrker i undervisningen
Tilgængeligt
Det at inddrage animation i undervisningen kræver i dag ikke det store teknisk set. En gratis app på mobilen eller iPad’ en, saks, pap og læretyggegummi og om man kan gå i gang.
Refleksion
Produktionen af en animeret film kræver, at man tager stilling til alt fra indhold, ide, historie og helt ned i de mindste detaljer som billedkomposition, figurdesign, hvordan bevæger figuren sig, hvad siger figuren, og hvilken musik passer til indholdet. Abstrakte begreber udformes til noget konkret, håndfast og begribeligt.
Kreativitet
Når eleverne laver en animeret film, starter de fra det blanke papir og kan selv bestemme, hvordan det visuelle udtryk i animation skal være, og det er muligt at fortolke indhold og design, så det tager afsæt i deres egene erfaringer og præferencer.
Inklusion
Elever, der har det svært med det skrevne medie, får en mulighed for at udtrykke sig gennem et andet medie sammen med andre.
Sprogudvikling og social dannelse
Produktionen af en animeret film foregår bedst i grupper. Samtalerne om udformningen af animationen er sprogudviklende. Eleverne stimulerer og udvikler hinanden. Samarbejdet styrker det sociale og kollektive aspekt.
Dannelse af identitet
Når eleven hyppigt arbejder æstetisk og fornemmer evnen til at kunne skabe noget selv, kan det udmønte sig i et større selvværd.
Animation og æstetiske læreprocesser
Æstetik kan defineres som de erkendelser, vi opnår gennem sanser, følelser og oplevelser
Den måde, vi begriber og forstår en animeret film på, er gennem æstetikken. Derfor foregår arbejdet med animation og produktionen af en animeret film bedst gennem legende æstetiske processer.
Æstetik er et erfaringsområde, der ikke munder ud i rationelt kontrollerbar viden, men angår vores sensibilitet over for tingenes individuelle fremtræden og væsen, men de spor processen efterlader i form af en animation, vil give tegn på konkret viden og refleksion. Et godt udgangspunkt for videre samtale med eleverne.
Den æstetiske læreproces er en mange facetteret flagren mod et fysisk produkt. På rejsen fødes produktet af impulser og udveksling mellem viden, erfaring, associationer, oplevelser og følelser. På vejen mod det fysiske produkt sker der en personlig fortolkning af emnet, der er baseret på den livsverden produktet skabes ud fra. Indtryk bearbejdes til udtryk, der udvikler nye forståelser.
Den æstetiske læresproces giver eleven mulighed for at involvere sig selv, med egen viden, erfaringer, emotioner og kulturelle præferencer. Det giver rum for, at poesien og magien ved oplevelserne bevares.
Den æstetiske proces giver lyst til at dele og fortælle og gå på opdagelse sammen. Arbejdsformen fungerer derfor godt i grupper. I arbejdet med at skabe de æstetiske udtryk trækker eleverne både på den fælles mængde af viden, de har om de berørte temaer, og på den fælles mængde af formsproglige udtryksfærdigheder, som de aktuelt er i besiddelse af. De lærer altså i et dynamisk samspil med hinanden.
Involvering på et personligt plan kan befordre selvtilliden og motivationen, hvis det hjerteblod der leveres modtages respektfuldt. Som underviser skal man derfor være meget opmærksom på didaktikken og specielt retorikken omkring den æstetiske proces, eleverne er i og de produkter, der skabes gennem processen. Det gælder om at være opmærksom på udgangspunktet for skabelsen, og hvor i processen eleverne befinder sig.
Serendipitet – Et fænomen som man skal være meget opmærksom på og give plads til, når man giver sig hen i den æstetiske kreative proces, er serendipitet.
Odet Serendipitet har baggrund i et eventyr om tre prinser d,er boede på øen Serendip, det nuværende Sri Lanka. Prinserne viste alt det, der stod i alle bøger. Men deres far syntes ikke, det var tilstrækkeligt. Derfor sendte han dem ud i verden, hvor de skulle lære at begå sig med det de tilfældigt mødte.
Serendipitet er en ikke planlagt opdagelse. Det kræver tilstedevær, nysgerrighed og åbenhed at kunne sætte sig i en tilstand, hvor man kan se og modtage de gaver tilfældet skænker en, og bruge det der er omkring en. Ofte ses ikke planlagte hændelser og frembringelser som en fejl, noget der er ude af kontrol.
Det er vigtigt at inddrage og omfavne den serendipiske natur i den æstetiske og kreative proces og lade det ske. Særligt mindre børn er meget gode til at være til stede i nuet og lade sig inspirere af det, der opstår, og som kan give processen et uventet drej. Serendipitet kan trænes og åbner op for muligheder og giver en tryghed til at begive sig ind i de æstetiske processer som et mindre præstationsfyldt rum. Improvisation bliver lettere og tilliden til, at der er muligt at finde løsninger, med de ting der er ved hånden, vokser.
Ballonfærd: Lærerroller når elever skaber animerede film
Den æstetisk producerende proces, der fører frem til en animeret film, kan beskrives som en ’ballonfærd’. Turen i ballonen gør eleverne i stand til at kunne flyve, tænke store og inspirerede tanker, der præges af den fjerne horisont. Hver fase på turen har forskellige roller til lærere og elever.
Fase 1: Påfyldning
Viden og råstof til ballonturen
Læreren sætter rammen for temaet og en ramme for formsproget af de æstetiske udtryk, eks. maleri, musik, film, animation. Læreren iscenesætter en oplevelse, som kan inspirere til en efterfølgende bearbejdning. Hvis faget eksempelvis er historie, kan oplevelsen være en tur på et museum, en film eller en fortælling om gamle dage.
Læreren indgår som en vigtig inspirator og formidler af det faglige stof samt undersøgelsesmetoder.
Eleverne bliver sendt ud for selv at søge viden og erfaringer. Det kan være på biblioteket, på nettet, i lokalområdet og ude i naturen.
Fase 2: Eleverne sendes op i den æstetisk skabende fase
Jordforbindelsen slippes, de fysiske love annulleres og eleverne svæver i deres eget univers.
Eleverne sendes nu ud i deres æstetiske fortolkning af indtrykkene fra påfyldningsfasen. Det er vigtigt at eleverne bevarer ejerskabet til processen og produktet.
De svæver afsted i en udveksling af ideer, viden, erfaringer, kulturelle præferencer og impulser til nye ideer. Energiniveauet og glæden er stor og intens, ofte med et højt lydniveau, der udspringer af et personligt engagement. Ofte foregår der forhandlinger, som kan minde om dem, eleverne har under leg. Denne fase er suverænt elevernes.
Men den skabende fase er følsom. Luften kan nemt gå af ballonen, og energien dør, hvis eleverne mærker, at det alligevel ikke er deres produkt, men lærerens, der har en bestemt forventning til produktet.
Den udførende i den æstetiske proces er den eneste der ved, hvordan tingene skal udformes.
Læreren skal være opmærksom på energien og være fødselshjælper og facilitator for elevernes produktion. Det betyder ikke, at man som underviser ikke kan spørge ind til elevernes ideer og produkter. Det er blot vigtigt, at der spørges med respekt ind til tankerne bag. Der er forskellige metoder, der kan bruges i den situation, blandt andet Visuel Thinking Strategies (se mere her: vtsdanmark.dk)
I den legende æstetiske proces skal der gives plads til at planerne for den endelige animationsfilm ændrer sig undervejs, når tilfældet rundhåndet tilsmiler gruppen med gode indfald og ideer. Denne åbenhed giver højt humør og ejerskab og en bevægelse væk fra det ”perfekte” præstationsrum.
Gå rundt og lyt til samtalerne, der udspiller sig i grupperne. De er inspirerend og fortæller meget om hvor eleverne står.
Fase 3: Visning og evaluering
Vel nede på jorden igen. Klar til at berette om ballon ekspeditionen.
Film skal ses. Eleverne er som regel stolte af deres film og vil gerne vise dem frem.
Samtalen om animationerne, der er skabt gennem en æstetisk proces, er vigtig for italesættelsen og dermed bevidstgørelsen af oplevelsen. Animationsfilmene vil omvendt hjælpe til at styrke samtalen.
Det er i denne fase man kan komme med kommentarer til animationsfilmen. Det kan være spørgsmål til det faglige indhold eller til de tegne- og animationsfaglige aspekter. Men ikke mindst hvilke følelser og impulser produktet giver, det er et godt sted at starte. Der er meget at spørge ind til, og det vil altid være muligt at finde ædelsten i et eller flere af produktets mange facetter.
