Personkarakteristik
Beskrivelse
Personkarakteristik
Beskrivelse af en persons tydeligste kendetegn – både indre og ydre.
Eksempel:
Når man tegner et barn, der kigger frem bag sin mor for at vise, at barnet er genert.
Arbejdsprocess
Når I arbejder med ordet PERSONKARAKTERISTIK, kommer I igennem 6 dele:
Til læreren
Del 2: Tegneopvarmning
- Individuel
- Tegn grundformerne trekant, firkant og cirkel på et papir
- Tegn dem i forskellige størrelser, leg gerne med formerne, og leg med forskellige greb på blyanten.
- Hånden skal aldrig hvile på papiret. Afprøv også på tavle eller whiteboard med store bevægelser.
Se evt. tutorials:
Grundformer: Cirkel
Grundformer: Trekant, firkant
Del 3: Klippe/tegne-opgave
- To og to
I skal hver især designe en karakter.
- Der skal være forskel på de to typer af karakterer. Der må gerne være stor kontrast fx stor/lille, rund/firkantet, lys/mørk osv.
- Lav forskellige skitser til en karakter med grundformerne på papir.
- I skal tegne en ’prop’ /en særlig genstand, der beskriver karakteren på skitsen.
- F.eks. tyren Ferdinand, der har en blomst i munden og derved viser, at han er en fredelig tyr, en økse, et giftigt æble.
- Klip så hver især jeres karakterer ud i karton + den tilhørende ’prop’ – gem det hele.
- Snak sammen med din makker om jeres karakterer – hvad kendetegner de to forskellige karakterer?
Se evt. tutorials:
Klip nemme figurer til din animationsfilm
Del 4: Animationsopgave
- To og to
- I skal nu bruge de to karakterer til at lave en lille film.
- De to karakterer møder hinanden. Hvad sker der? Find på en historie.
- Brug karton som baggrund.
- Husk på det, I har lært i jeres ’første film’.
Se evt. tutorial:
Nærbilleder og Insert Camera
Del 5: Dialog i grupper
- To grupper går sammen
- Se hinandens film.
- I skal hjælpe hinanden med at give en karakteristik af filmens figurer.
Til læreren
Del 6: Fælles dialog i klassen
- Hele klassen
Undersøgelse af forskellige forklaringer af begrebet.
- Få først jeres lærer til at modellere en eller flere ordforklaringsstrategier. At modellere betyder, at man tænker højt og viser, hvordan man gør noget.
- Lav sammen med jeres lærer en fælles undersøgelse af de forskellige ordforklaringsstrategier, I anvender i klassen, når I skal forklare begrebet.
Idéer til spørgsmål i den fælles undersøgelse:
- Kan vi forklare ordet personkarakteristik med illustrationsstrategien?
Eller med demonstrationsstrategien? Eller …? - Kan vi forklare begrebet på andre måder nu, end da vi først hørte det?