Forløb
Garmanns Gade af Stian Hole – en parafrase
Fiskepigen af Søren Jessen – illustreret med fotos og film.
Forløbene er udviklet og afprøvet i samarbejde med elever og lærere i en 4. klasse på en skole i Midtjylland.
Processen – vist gennem fotos
Formål
Formålet med forløbet er at arbejde med elevernes kropslige og sanselige fornemmelse af ord og begreber gennem deltagelse i kunstneriske- og animationsfaglige processer. Dvs. en måde at ’engagere’ sig i ord og fortællinger på, som ikke er skriftbåret (og lærerbåret), men kropslig og sanselig.
Her skal være fælles aktiviteter, der kan sætte gang i fantasi, forestillingsevne, åbenhed og kunstnerisk ’løssluppenhed’, og hvor arbejdet med de dansk-, billedkunst- og filmfaglige ord og begreber indgår som en nærmest naturlig del af elevernes samarbejdsprocesser. Lærerens opgave er at igangsætte de kunstneriske processer, stilladsere undervejs, stille åbne spørgsmål og modellere ift. ordforklaringsstrategier.
Før – forberedelse
- Klassen læser bogen Garmanns Gade
- Inddel klassen i grupper af tre og tre
- I kan arbejde med det over en dag eller to – eller I kan vælge at dele det op i flere små bider over flere dage.
- Vælg ord ud, I vil arbejde med, men vær også opmærksomme på, hvilke ord eleverne bliver optaget af undervejs i deres kreative proces.
I dette eksempel udvalgte vi begreberne ”forhold” og ”relationer”, da det er ord, vi ofte anvender i både dansk, billedkunst og i filmfaglige sammenhænge. Men også begreber, der passer fint til at fortolke tekst og illustrationer i bogen ud fra.
Det er ord, som eleverne – med fælles hjælp og lærerstøtte – skal øve sig i at anvende i deres indbyrdes forhandlinger og samhandlinger omkring gruppens fælles produktion af animationsfilmen.
Temaet for tegne- og animationsøvelserne
Stian Hole benytter klassiske fortællevirkemidler, som også ses i eventyr.
Skoven/det uoverskuelige vildnis optræder som den udviklingszone, helten skal igennem, og hvor han møder noget, som skal overvindes. Det, der skal overvindes, kan være usikkerhed, ængstelighed og angst for det ukendte.
Samtidig med det angstfyldte er der også et stærkt motiv for at bevæge sig ind i det ukendte farlige. Motivet for Garmann er, at han gerne vil have nogle blomster til sit herbarium. Det driver ham på trods af angsten og usikkerheden mod Frimærkemanden og ind i hans have.
Man kan sige, at hans lyst til viden om verden overvinder hans betænkeligheder.
Tegne- og animationsøvelserne går ud på at lave en parafrase over dette tema.
En parafrase er i litterære sammenhænge en fortolkende omskrivning af en tekst, et sprogligt udtryk el.lign.
Opgaverne til parafrasen
Hvad skal konkret laves/produceres?
- et vildnis (baggrunden/scenen)
- en helt (Garmann)
- en modstand (dyr eller andet farligt)
- et motiv (hvorfor vil Garmann ind i haven?)
Eleverne skal tale om, hvad der kan være farligt i vildnæsset (modstand) og finde en grund til at gå der ind alligevel (motiv).
Måske er deres fodbold landet i vildnisset, eller deres drage er faldet ned (motivet). Eleverne er måske bange for slanger, hvepse eller andet. Det kan også være en angst for tigere eller kæmpe tudser (modstanden).
Det, eleverne vælger som det farlige, skal komme til at vise dem det, de søger. Så kæmpetudsen vralter lige forbi fodbolden… for eksempel…
Hvad skal skabes til filmen:
- ’Historien’
- Figurer og genstande
- Baggrunde
- Animationerne
- Lyd
Garman – Helten
På billedet kan I se, hvordan eleverne lavede kroppe i hvidt karton og med sort tusch.
Garmanns arme og ben blev klippet ud og sat fast med lærertyggegummi, så de kan bevæges. Hovedet er en kopi fra bogen.
Vi valgte Garmanns ansigt i flere versioner, da eleverne så kunne vælge ansigtsudtryk i samspil med handlingen.
Vildnisset – Collage som baggrund
Bogen er rigt illustreret med billeder lavet i collage-teknik, og samme kunstneriske teknik blev valgt som afsæt for elevernes arbejde med animationsbaggrunden.
I bogen optræder Frimærkemanden – en særling, hvis have har vokset sig til et vildnis.
Eleverne skulle lave en vej gennem et vildnis, der første op til Frimærkemandens hus.
Vildnisset laves i collage-teknik, hvor der leges med et forvredet perspektiv.
Til produktion af baggrunden fandt vi forskellige havemagasiner og printede fotos af blomster, buske og træer samt karton, farver, sakse, lim og lærertyggegummi frem.
Fiskepigen – illustreret gennem fotos
Refleksioner undervejs i processen
Det var tydeligt, hvordan eleverne opbyggede et ’visuelt bibliotek’ under projektet og begyndte at kombinere deres visuelle og filmfaglige viden fra tidligere arbejde med animationsproduktion.
Fremstillingen af en animeret film kræver konkret stillingtagen til hvert ord, så der blev for eksempel diskuteret ordet ’husgavl’, ja, hvordan ser det ud? Hvad er en husgavl egentligt?
Mange gange påbegyndte eleverne sætninger, som ikke blev gjort færdiggjort med ord, men med kropssprog og gestik. En påbegyndt sætning kunne være: Så skal han gå sådan her —-.
Når eleverne kom til optagelserne af animationerne, opstod der et nonverbalt sprog. En trykkede på optagerknappen, to rykkede på figurerne. Et lille drej med hovedet eller øjenkontakt indikerede, at nu kunne der trykkes. Et lille grynt fra trykkeren, får rykkerne til at se spørgende op. Trykkeren bevarer bedre overblikket over, hvor meget der skal rykkes og korrigerer med hænderne, om der er rykket for meget eller for lidt.
I langt de fleste grupper var der en fin udveksling og et godt samarbejde om at nå i mål med filmen. Der var nogle elever, der helt fortabte sig i at tegne eller skabe figurer. Man kan godt sige, at de ikke deltog direkte i filmfremstillingen, men havde opdaget en interesse som kunne komme til gavn ved senere filmproduktioner.
Nogle elever skulle f.eks. have længere tid til at iagttage, hvordan man flyttede på figurerne, før de selv havde modet til at prøve.
Nogle af grupperne fik hjælp til at arbejde med total- og nærbilleder i deres animationsfilm. Det afhang helt af gruppe og, hvor de var i den kreative proces.
